WWW.STEMNING.DK

Hvad taffelklaveret gemte....



Til forsiden


Et taffelklaver (Verner Lassen) fra 1861 blev opgivet, og savedes til pindebrænde.  I et lukket hulrum lå et sammenrullet stykke papir, måske skulle det oprindeligt holde på limen, måske var det en hilsen til os, 145 år senere. Et samfundskritisk tidsskrift ved navn Sandheds Faklen fra 1860, giver magthaverne modspil i stort og småt.

Mottoet lyder:  
                        Sandhed er hverken fiin eller grov,

                        Men  Sandhed alene.

Sandhedsfaklen 1860

Et uddrag:

Spørgsmåle til Hr Politidirecteur Bræstrup.

1. Hvorledes kan det gaae til, at Politifuldmægtig Berentz, saavidt jeg erindrer sidstafvigte Juni Måned, affordrede mig en Mulct af 10 Rd. fordi jeg kjørte med min ene Droschehest, der haltede lidt, og sagde at jeg ikke måtte kjøre med den, skjøndt Kongens Dyrlæge gav mig Attest for at Hesten maatte jeg kjøre med når jeg kjørte lemfældig, da det dog er Dyrlægen og ikke en Politifuldmægtig, der skal bestemme hvorvidt at en Hest kan taale at arbeide eller ikke?

2. Hvorledes kan det gaae  til at en Politifuldmægtig har den Myndighed over Borgerne, at han uden Lov og Dom, ganske vilkaarlig og despotisk kan dictere Borgerne Mulct efter eget behag, og true dem med Kongens Foged naar de ikke betale?

3. Hvorledes kan det gaae til at nævnte Fuldmægtig Berentz først kunne dictere mig en Mulct af 10 Rd., fordi jeg kjørte med min egen Hest, som Dyrlægen havde givet mig Lov til, og saa senere efter lader sig afprutte 100 %, og nedsætter Mulcten til 5 Rd., og atter fra 5 Rd. til 3 Rd., men saa igen forhøier den til 5 Rd.?   Thi, en saadan Fremgangsmaade seer lidt mistænkelig ud, og man skulde næsten troe at saadan en Hr. Politifuldmægtig var en meget gefærlig Person, der kunde gjøre ved Borgerne hvad han vilde?

4. Hvorledes kunde Politiet forbyde mig at kjøre ud på den Kongelige Veterenairskole for at lade Hesten syne forinden man kasserede den, da Dyrlægen, som forhen sagt, ved en Attest, som er ude paa Veterenairskolen, havde erklæret, at jeg med Lempe godt kunde bruge Hesten uden at begaae Dyrplageri, og som Professor Babbe erklærede at det heller ikke var, men at Politiet, eller rettere sagt Fuldmægtig Behrentz, som jeg ikke antager forstaar sig paa heste, dicterede mig Mulct efter en ganske løs Maalestok, da han efter denne Mulctansættelse lader sig prutte frem og tilbage ligesom en Jøde.

Da jeg har lidt et stort tab ved denne Leilighed, som jeg, forsaavidt der er Lov og Ret i Landet, kan fordre Erstatning for, saa er det at jeg underdanigt sluttelig forespørger mig hos Deres Høivelbaarenhed om, hvem der skal erstatte mig det Tab, om det skal skee af Politikassen eller af Politifuldmægtig Behrentz, der saaledes paa egen haand har rendt med Limstangen og ganske vilkaarlig forbudt mig at bruge den Hest, som hverken Professoren eller Dyrlægen erklærede for utjenstdygtig; thi, det var virkelig paa Tide, Hr. Politidirecteur, at De saae lidt efter disse Herrer Politifuldmægtige med hensyn til de Mulcter de dictere Borgerne for den simpleste Forseelse efter eget Tykke, og hvilket vistnok ikke kan være lovlig i en velordnet Stat, hvor Lov og Ret og ikke Vilkaarlighed skal have sin Gænge.

Ovenstaaende Inserat bedes Redacteuren af Sandhedsfaklen at indrykke i Deres ærede Blad for mit An- og Tilsvar da hvert Ord er overensstemmende med Sandhed.
                                                   ........mand,
                               Dronningens......gade 31, i Stuen.

                                                 J. C. Larsen